Den var så kælen og kærlig og ville ikke gå igen, selv om moder Liv bad den om at gå hjem til sin egen familie. For der måtte da være nogen, der savnede denne lille kælne kat.

Den havde sådan en fin stribet pels med hvidt bryst og så havde den helt hvide poter og en lille hvid trekant lige over næsen. Det med trekanten over næsen var et helt specielt kendetegn.

Den første nat sov den lille kælne kat sammen med Nina og Maria i Livs seng. Den hyggede sig rigtig i sengevarmen for den var lidt træt og forkommen og også lidt tynd, efter den sikkert havde været væk hjemmefra et godt stykke tid.

Næste dag gik moder Liv rundt med sedler der viste billedet af den forsvundne kat og hvor man kunne henvende sig, hvis man var ejer af det lille kælne pus. Selv på Facebook satte moder Liv annoncer ind om den forsvundne kat.

Men ingen henvendte sig. Så den nat sov det lille pus igen sammen med Nina og Maria og Liv.

Liv og Michael var ikke sikre på om katten var en han eller en hunkat. De var lidt nervøse for at det kælne lille kræ var en drægtig hunkat. Men hvordan kunne de finde ud af dette, for den var temmelig tynd.

Katten var så glad for Michael at den lagde sig omkring hans hals, når han sad i sin lænestol. Så lå den der og lunede ham ligesom hvis han havde haft et halstørklæde på. Det nød både Michael og katten meget.

Men den tredje dag katten boede hos den lille norske familie, var den rigtig dårlig. Den kastede op gang på gang og ville ikke spise noget som helst.

Moder Liv blev så bekymret for det lille væsen, så hun tog den til dyrlægen.

Her blev den undersøgt meget grundigt og Liv og Michael fik at vide at det var en ret ung hankat og han havde en tarminfektion, som han skulle have penicillin for. Ellers fejlede han ikke noget.

Den lille fyr fik sin medicin via en sprøjte gennem munden. Det var noget han ikke var så glad for, men han fandt sig pænt i det, for han kunne godt mærke at det blev givet for at hjælpe ham.

I det hele taget var han virkelig tilfreds med sin nye familie. Det eneste han var lidt ked af var, at han endnu ikke havde fået noget navn.

Han ville også hedde noget ligesom Nina og Mara gjorde. Hvor længe skulle han mon vente, indtil dette skete?

Han vidste jo godt selv hvad han hed, og det vidste Nina og Maria også, men hvordan skulle han fortælle det til Liv og Michael. Han kunne jo ikke tale menneskesprog.

Liv og Michael havde deres egne grunde til at vente med at give den lille hankat et navn. For tænk engang hvis den rette ejer til katten dukkede op og ville have den søde, kælne kat med hjem. Det ville være hårdt at skulle slippe den lille kat med det nye navn de havde givet den.

Nå, men den lille navnløse kat fik det bedre og bedre på grund af medicinen og den kærlighed han fik. Og han begyndte at spise godt, så han kunne få lidt mere sul på kroppen og det var moder Liv rigtig glad for.

Nu kunne den lille norske familie slappe helt af og bare nyde hinandens selskab. De 2 pigekatte havde for længst accepteret den lille navnløse kat.

Det lod også til at han var glad for dem, for de kælede tit med hinanden alle 3. Noget som pigekattene aldrig havde gjort med den rødhårede nabo kat, når den var på besøg.

Nå ja, den kom vel også bare for at få noget af deres gode mad og lidt varme. Og så gled den igen til hvor den end hørte til.

Den lille navnløse kat var ligesom en tidlig julegave til den lille familie. Katte har det nu en gang sådan, at de selv bestemmer deres familie, hvis de kan komme til det. Og han havde under ingen omstændigheder tænkt sig at forlade huset, for at finde sit oprindelige hjem.

Og Liv og Michael havde jo aldrig tænkt sig, at de skulle have flere katte end Nina og Maria. Problemet var bare at ham her kunne de slet ikke stå for.

Det eneste han manglede nu, var bare at, de skulle give ham et navn.

Det med navnet gik moder Liv og grundede over i nogle dage, men så kom

Hun i tanke om en sød lille kat som havde boet i kattehuset. Den nye mis

mindede hende om ham. Han var der ikke mere, men det var en kat, som

Liv havde været meget glad for.

Hans navn var Kasper. Kasper – Ja, det passede godt sammen med Nina

og Maria syntes hun. Så Kasper blev det til.

Michael syntes også det passede fint til ham og selv var Kasper godt

tilfreds med sit nye navn og sin nye tilværelse.

Nina og Maria havde indviet ham i alle de sjove ting de havde adgang til.

Blandt andet havde Marie kastet sin kærlighed på en lille tom papkasse,

der havde været puslespil i.

Hun kunne lige akkurat klemme sig ned i den, og nu fik Kasper lov til at

låne den, når han gerne ville prøve den. Nina var meget glad for den nye

kat, Maria derimod, var en lille smule tilbageholdende, men hun

accepterede Kasper fuldt ud.

Nu bliver det jo spændende at se, hvilke narrestreger de 3 forkælede

katte finder på at lave op til Jul og Nytår.

Nu er der gået flere dage siden der sidst blev skrevet på beretningen og

jeg må sige at det er Katten Kaspers store lykke at han har opsøgt lige

netop denne lille familie i Halden, for det viste sig, at selv om han er en

ung kat, er han meget syg.

Mor Liv og Michael har ikke kunne nyde weekenden, for den lille stakkel

har tydelig vist at han havde stærke smerter og han ville ikke spise noget

særligt, så han blev kørt til dyrlægen mandag morgen. Denne gang

opdagede dyrlægen at han havde et stort rødt og blodigt sår helt tilbage på tungen,

 næsten nede i halsen. Han fik morfin og igen antibiotika.

Dyrlægen sagde, at han var syg, fordi han aldrig var blevet vaccineret mod

alle de sygdomme unge katte kan få, hvis de går for lud og koldt vand,

uden nogen tager sig af dem.

Man kan ikke lade være med at gøre sig tanker om han måske har været

en ”Sommerhus-kat” som nogen har kælet med som lille killing, men

senere rejst fra i god tro om den sagtens kunne klare sig selv. For det var

jo bare en kat.

Fordi moder Liv er godt inde i viden om katte og deres ve og vel, ved hun

også at Kattens værn gerne betaler noget af dyrlæge regningerne, når

man hjælper en kat og giver den pleje.

Ellers kunne det blive en meget dyr historie for Liv og Michael.

Mon dyr ved noget som vi andre ikke er klar over? Hvordan kunne den

lille kat vide, at han skulle søge hjælp netop hos Liv og Michael?

Har der været en katte-engel, som har vist ham vejen?

Man skulle næsten tro det.

Husk nu på at Liv og Michael havde nok i deres 2 katte, men alligevel

åbnede de deres hjerte for den fremmede kat.

Kasper kunne nu endelig slappe på grund af i den store bedøvelses rus

han fik hos dyrlægen.

Nu skal han bare blive rask, få sine vaccinationer og mærkes med en chip,

Så ejeren kan findes, hvis han bliver væk igen.

Julehistorie av

Marion Nanna Burrell.

livsandberg.no/